Kultur- begreber, analyse, praksis.
Kultur er ligesom kommunikation et meget omfattende begreb, som anskues ud fra mange og forskellige opfattelser og perspektiver.
Kanon- forbillede eller fortidslevn?
I 2005 nedsatte kulturminister Brian Miikkelsen syv udvalg der skulle vælge 12 værker. Udvalget kom undervejs i forløbet frem til nogle flere end 12: arkitektur, billedkunst, design, film, litteratur (børnelitteratur), musik (partiturmusik og populærmusik), scenekunst.
Ordet kanon kommer af latin og betyder regel, rettesnor, forskrift eller forbillede.
Kanonudvalgenes formand professor Jørgen Lund fremhæver: Formålet med kulturel kanon er at hjælpe folk til bedre at forstå sig selv og omverden, og at det formål er vigtig i et moderne samfund, der præges af en modsætning mellem et overskud af informationer og et underskud af indsigt. Den kulturele kanons funktion er at udpege noget som bedre end andet. Det handler om kvalitet og smag.
Ifølge kritikerne: Formålet med kanonudvalgenes arbejde er at skabe en falsk forstilling om, at der findes en særlig danskhed, der defineres af at bo i Danmark, og en lige så falsk forstilling om, at denne nationalstat bygger på fælles kulturelle værdier og et fælles sprog. Kanonens funktion er at udviske virkelige forskelle der fx har at gøre med sociale baggrunnde, køn og etnicitet. Brugerne var Danmark, og det ville give stor skade på børn og unge området, fordi værkerne skulle bruges som en del af undervisningen.
Diskussionen om kultur og dens betydning er ikke ny, og forgår ikke kun i Danmark. Kultur er et kerneområde, der er med til at definere, hvem vi er, hvor vi kommer fra, og hvor vi skal hen.
At definere kultur- institution eller dimension?
Orderet kultur kommer fra latin og betyder dyrke, tilbede, opdrager eller dekorerer.
Der findes to kulturbegreber, begge begreber er nødvendige at anvende, hvis man vil analysere kultur fordi de dækker forskellige dele af menneskets symbolske virksomhed (Johan Fjord Jensen 1988).
Det antropologiske kulturbegreb: Alle skaber, alle bruger kultur. Kultur er noget man er. Kultur er relationer. Kultur kan differentieres. Alle livsdimentioner.
Det æstetiske kulturbegreb: Få skaber, mange bruger. Kultur er noget man har. Kultur er enheder. Kultur kan hierarkiseres. Kulturinstutioner, foreninger.
At diskutere kultur- at være eller gøre?
Ofte diskutere vi kultur, ubevist (er det HTH´køkken eller Svanekøkkenet der er bedst?)
Diskurs: Vi taler på bestemte måder om bestemte forhold. De rammer, inden for hvilket vi overordnet forstår os selv og verden. Kommer ofte til syne i tale og skrift.
Den normative kulturdiskurs: (Æstetiske kulturbegreb). Den ælste og mest udbredte. Fokus på hvorvidt bestemte kulturfænomener er gode eller dårlige, om de bringer os i en rigtig eller forkert retning (navnlige børn og unge).
Danner baggrund for kulturel optimisme (de kulturelle udtryk der fokuseres på, udgør et fremskridt for mennesket eller fører samfundet i en god retning). Danner baggrund for en pessimisme. Uanset hvad fører det til en diskussion vedrørende menneskets og samfundets udvikling.
Det er svært at argumentere, da diskussionen ofte forgår med hjertet og ikke hjernen.
Den deskriptive kulturdiskurs: (Antropologiske kulturbegreb). Fokus på hvordan kultur praktiseres og den sociale sammenhæng, som de kulturelle praksisformer udøves inden for. Lægger vægt på mangfoldigheden, og forstås i forskellige sociale sammenhæng, der skaber kultur. Ønsker ikke at udpege noget, som bedre end andet og har derfor ikke en optimistisk eller pessimistisk konklussion.
Den danske lovgivning på kulturområdet har bevæget sig fra at lægge vægt på at demokratisere kulturen til at vægte kulturel demokratisering, og med den normative stemme som den kraftigeste.
At praktisere kultur- børn- og ungdomskulturer.
Kulturel praksis har at gøre med at skabe mening sammen. Ved hjælp af tegn (byggesten i vores kulturelle praksis) kan vi artikulere noget indre eller abstrakt, og herved deler vi vores tanker og fornemmelser med andre, som kan kommentere, diskutere og måske kritisere.
Når børn og unge skaber deres kulturelle identitet (min stil), handler det om at skabe og udtrykke et "mig", der giver mening i forhold til andre.
Der er en udbredt diskurs i Danmark, hvor børn og unge i dag vokser op som en mig generation.
Det handler om at vise sin individualitet gennem kulturelle identitet, om at trække grænser mellem det fælles og det forskellige, (børn og unge vil gerne være sig selv, men vil også acepteres af gruppen). Og der ligger et pres på os alle, når vi skal vise vi er forskellige fra andre.
Vi skaber vores kulturelle identitet i en stadig meningsudveksling med andre - et tolkningsfællesskab.
Børn og unges tolkningsfællesskaber er i dag mere virtuelle og mere mangfoldige end tidligere, det skyldes i vidt omfang medierne.
Tid bliver noget, vi skal forme, men det er dermed også noget vi bliver mere bevist om. Den amerikanske teknologiforsker Howard Rhengold taler om, at mobiltelefoner tillader og kræver at vi hele tiden kan og skal justere vores daglige aktiviteter tidsmæssigt i forhold til andre.
Rum bliver også mere omskiftelig og kompleks, hvilket ikke indebære at de undlader at skeldne mellem den fysiske og vituelle virkelighed. Når unge chatter på nettet, flyder det fysiske sted og det vituelle rum sammen, de er tilstede i fx værelset men er også tilstede egnnem dialogen på internettet, men nogle de måske aldrig har set.
Kulturelle erfaringer og tolkninger er vigtige for børns udvikling. Nutidens forståelse af ungdomskulturen deler sig i en professionel del (almindelige unge og deres hverdagskultur) og den journalistiske del (optaget af distinkte kulturer og stilarter- fx. hiphoppere).
Subkultur: Skabes af unge.
Mainstream kultur: kontrolleres af voksne.
