Børns mundtlige legekultur.

Dansk, kultur og kommunikation.
Børns mundtlige legekultur.

Kapitel 9 introducerer børns mundtlige legekultur, som er fællesskaber, hvor samvær omkring leg med sprog og fortælling har central betydning, både for det enkelte barn og for gruppen.

Børns mundtlige legekultur er en betegnelse for de aktiviteter, genre og udtryksformer i mundtligt baseret leg og fortælling, som børn bruger og deltager i.
De mundtlige aktiviteter, genre og udtryksformer indgår i børns samvær som levende udtryk, der dynamisk forandres og tilpasses konkrete situationer og sammenhæng.
Ofte udfoldes denne legekultur ansigt til ansigt imellem børn, og der er ingen voksne der blander sig.
Legekulturen tilegnes gennem deltagelse og udøvelse. Den kræver "færdigheder med hensyn til udtryksformer, æstetiske teknikker, organisationsformer, iscenesættelse og performance".
Barndom og legekulturen forståes bedst som begreber, hvis man også minder sig selv om, at der findes mange slags børneliv, hvor børnene er sociale og kulturelle aktører, og at de er forankret i lokale omstændighedder, vilkår og udfoldelsesmulighedder. Men trods forskelle findes også nogle grundlæggende ligheder i form af samfundsmæssige strukturer og vilkår samt kulturelle tendenser.
Familien har en betydning for børns mundtlige legekulturelle former, børnene tilegner sig glæden ved leg med sproget, fortællerkompetencer, repertoire og udvikler sans for humor.
Mundtlig legekultur skelner mellem vertikal overlevering (fra voksen til barn), horisontal overlevering (fra barn til barn) og den nye trykte, visuelle, digitale medie og instutionernes forskellige overleveringsprocesser (medierne levere indtryk, råstof og former der bruges og bearbejdes af barnet).
Der er vigtigt at institutionerne er en arena for børn, hvor de har mulighed for at overlevere legekulturens forskellige former. 

Fortsættelse følger ;)