Børns mundtlige legekultur.

Dansk, kultur og kommunikation.
Børns mundtlige legekultur.

Kapitel 9 introducerer børns mundtlige legekultur, som er fællesskaber, hvor samvær omkring leg med sprog og fortælling har central betydning, både for det enkelte barn og for gruppen.

Børns mundtlige legekultur er en betegnelse for de aktiviteter, genre og udtryksformer i mundtligt baseret leg og fortælling, som børn bruger og deltager i.
De mundtlige aktiviteter, genre og udtryksformer indgår i børns samvær som levende udtryk, der dynamisk forandres og tilpasses konkrete situationer og sammenhæng.
Ofte udfoldes denne legekultur ansigt til ansigt imellem børn, og der er ingen voksne der blander sig.
Legekulturen tilegnes gennem deltagelse og udøvelse. Den kræver "færdigheder med hensyn til udtryksformer, æstetiske teknikker, organisationsformer, iscenesættelse og performance".
Barndom og legekulturen forståes bedst som begreber, hvis man også minder sig selv om, at der findes mange slags børneliv, hvor børnene er sociale og kulturelle aktører, og at de er forankret i lokale omstændighedder, vilkår og udfoldelsesmulighedder. Men trods forskelle findes også nogle grundlæggende ligheder i form af samfundsmæssige strukturer og vilkår samt kulturelle tendenser.
Familien har en betydning for børns mundtlige legekulturelle former, børnene tilegner sig glæden ved leg med sproget, fortællerkompetencer, repertoire og udvikler sans for humor.
Mundtlig legekultur skelner mellem vertikal overlevering (fra voksen til barn), horisontal overlevering (fra barn til barn) og den nye trykte, visuelle, digitale medie og instutionernes forskellige overleveringsprocesser (medierne levere indtryk, råstof og former der bruges og bearbejdes af barnet).
Der er vigtigt at institutionerne er en arena for børn, hvor de har mulighed for at overlevere legekulturens forskellige former. 

Fortsættelse følger ;)

Børn og kultur- Mellem gamle begreber og nye forestillinger.

Dansk, kultur og kommunikation.

Børn og kultur- mellem gamle begreber og nye forestillinger.

Kapitel 8 tager udgangspunkt i den samfundsmæssige udvikling, fra et moderne industrisamfund til et senmoderne videns og oplevelsessamfund.

Begreber er arbejdsredskaber, der udspringer af praksis og ender i praksis som forestillinger, der styrer vores syn, holdninger, handlinger og meninger. Når virkeligheden er under forvandling, når der sker radikale samfundsmæssige, sociale og kulturelle ændringer, bliver begreber og forestillinger synlige. Begreberne er med til at udvikle og styre vores forestillinger og skabt grundlag for pædagogisk, undervisningsmæssigt og kulturel praksis, for sociale, uddannelsesmæssige og kulturformidlende traditioner.

Samfund under forvandling- et epokalt skift?

De udviklingstendenser, der økonomisk, politisk, socialt, kulturelt og privat har grebet, ændret og omformet det radikale epokespørgsmål, er væsentlig når man udfordrer den tidligere tænkning.

1950:

Modernitet

Industrisamfund

Skriftkultur

Enhedskultur

Hierarkisk kultur

Oplysning

Produkter

Elev

Dannelse

1980:

Globalisering

Aftraditionalisering

Æstetisering

Selvreflektivitet

2007:

Sen- postmodernenitet

Vidensamfund

Multimediekultur

Pluralistisk kultur

Horisontal kultur

Underholdning

Oplevelser

Processer

Deltager

Læring

Kultur under forvandling?

Den tyske professor i pædagogik Thomas Ziehe kommer med bud på konsekvenserne af den kulturelle forvandling.

I 1950´erne havde kulturinstitutionerne og uddannelsesinstitutionerne monopol på det æstetiske. Middel til dannelse stod øverst og der blev fokuseret på faglige indlæring af den analytiske, kritiske, diskuterende og vuderende tilgang. Der var et hierarkisk skel mellem kunst/ finkultur (dannelse og kvalitet) og håndværk/ populærkultur (marked, trivialitet, plagiat, plat og profit). Børnene skulle beskyttes mod den populærkultur.

I 1980érne kommer den kulturelle frisættelse. Dette ses ved at alt isenesættes æstetisk. De gamle grænser mellem kunst og håndværk nedbrydes.

Kulturel frisættelse.

Thomas Ziehes pointe er, at der fra 1980érne finder en kulturel, men ikke en social frisættelse sted. Børnene bliver instututionaliseret, pædagogerne styrer deres fritidsaktiviteter, og et sæt af skiftende sociale arenaer bliver børnenes betingelser.

På trods af den omfattende instutionalisering og pædagogisering, er det ikke her børnene primært socialiseres og lærer deres normer, værdier, regler, roller og identitet at kende.

Æstetiseret hverdagskultur.

I 1970érne og 1980´erne var der et stort skel mellem børn og unges kultur. Børn skulle have kunstnerisk eller pædagogisk hjælp til selvhjælp, mends de unge kunne selv.

I dag er det blevet synliggjort, at der ikke er den store forskel i børn og unges kultur. Børnenes sociale betingelser og kulturelle mulighedder har forandret sig siden 1950érne. Børnene er fysisk sammen, men kan også være fysisk adskildt via medierne (computer). I bægge tilfælde er de aktive og kommunikere med hinanden.

Børnekultur og børns kultur.

Børns kultur er en kultur, der til daglig omgås mediernes æstetisk symbolske udtryk og kommunikationsformer.

Børnekulturen er en professionel pædagogisk- psykologisk funderet formidlerkultur, der primært dyrker klassiske kunst og kulturudtryk, litteratur, teater, musik, billedkunst og klassisk kunst og kulturoplevelser.

Børn og unge bruger et bredt register af både kulturelle udtryksformer, af medie udtryk og produktionsformer i deres fritid.

Børnekulturen og skolekulturen er ude af trit med børns og unges kultur, med den multimedirkultur, de befinder sig i. Det betyder at der er lange udsigter til nytænkning af de gamle kultur og dannelsesbegreber, som et vidensamfund med pluralistisk, horisontal multimediekultur, der bygger på processer, deltagelse og multimodale læringsformer.

Børnekultur- et humanistisk dannelsesbegreb.

Frem til midten af 1980érne bliver børneklulturen til som en sammenhængende adaptationskultur, der tænker forskellem mellem børn og voksne som udviklingsforskelle, og som tilrettelægger de kulturelle tilbud til børn på baggrund af psykologiske og kognitive udviklingsteorier om deres aldersbestemte behov, interesser, læse , forstå og oplevelseskompetencer.

Det pædagogiske børnekulturbegreb.

I 1600- 1700 tallet bliver det antikke sammenhængende subjektive og objekt positioner fordelt. Den voksne handler og tænker subjekt. Barnet modtager og oplever.

Børnekulturelle systems formidlingstration bliver grundlagt.

Med vægt på dannelse, og via redskaber og argumentationer skal barnet kunne vælge det gode og fravælge det dårlige.

De voksne ved hvad der er bedst for børnene.

Børns kultur- et antropologisk kulturbegreb.

Fra 1980´erne og frem sætter den begyndende kulturelle frisættelse grundlag for nu diskussion. Sociologien talte om børn som aktøre, som handlende og kulturskabende.

Børn er ikke becomings men beings, og de bliver en del af kulturen. Derfor tilføjes kategorien "børns kultur" til de gamle "kultur for børn" og "kultur med børn".

Børns egne holdninger, handlinger, projekter og meninger får betydning.

Børns perspektiv.

Forskerne må gå nye veje, nu bliver børneperspektivet en kombination af æstetisk teori, begrebsliggørelse og analysform.

Børns kultur handler og argumentere konkret og ekspressivt. En kropslig kultur med rødder i folkekulturen, latterkulturen, karnevalskulturen, med sans for det skæve og groteske. En kultur der skelner mellem social og kulturel virkelighed.

Leg er hverken i pædagogisk, udviklingspsykologisk eller samfundets tjeneste. Leg er leg! ... Og leg er sjov.

Leg er som en helhed, og det er som en helhed vi må forstå og vudere den.

Det er en livsform, en selvberoende, autotelisk kultur, der kun gribes og kan begribes på egne præmisser.

Børns mundtlige legekultur- Vitser åbner op for samtaler.

Min kæreste og mig er "barne pige" en weekend i måneden, for mine forældres plejebørn.
I weekenden, kom den ælste dreng på 12 år, han skulle overnatte hos os i tre døgn.
Drengen jeg vælger at kalde Mads, går i en special klasse.
Vi skulle ud at handle ind til aftensmaden, da Mads siger til mig at han ikke vil have nogen jakke eller trøje på. Jeg fortæller ham, at det fryser udenfor, og at jeg er bekymret for at han bliver syg, hvis han ingen overtøj tager på. Mads, holder på at han ikke vil have overtøj på. Jeg giver Mads to valg, han kan tage overtøj på, vi kan tage afsted og få en go tur, eller han må sætte sig ind på sit værelse og så komme når han er klar.
Mads sidder på værelset i en time. Tilsidst kommer han ud, han siger ikke noget, men tager overtøj på og sætter sig ud i bilen.
Jeg snakker til Mads, men han svare ikke. I min bil ligger der en lille bog, hvor min mor har klippet en masse vitser ud fra ugeblade. Han begynder at bladre i bogen. Pludselig begynder han at læse højt:
"Jeg tror begge mine sønner bliver tjenere. Hvorfor i alverden skulle de netop blive tjenere? Ingen af dem kommer når jeg kalder".
"Vi har sender vores søn på et ophold hos noget familie på landet. Nå trænger han til ferie? Næh, men det gør vi".
"Far, før du giftede dig med mor, hvem fortalte dig da, hvordan du skal køre bil?"
Jeg vælger ikke at kommentere det Mads læser højt, men griner af vitserne.
Mads fortsætter:
"Far, er vores nye nabo præst? Næ hvorfor tror du det? Jo han råbte over hækken: Kom her over, knægt, så skal jeg fandme konfirmere dig".
"Jeg hører, du har fået en lillebror, Søren. Ja. Hvad hedder han? Det er der ingen der ved, for vi kan ikke forstå, hvad han siger.. !"
Da vi er kørt et par km. spørger Mads mig, om jeg synes det er sjovt.
Jeg oplevede at vitser, kan være med til at åbne op for en samtale, hvis man som i Mads tilfælde ikke kan finde ud af, hvordan man kommer ud af rollen som "den der er sur".
Efterfølgende valgte Mads at bruge de 20 kr. han havde fået af sin mor på et ugeblad med vitser, istedet for slik ;)

Børns mundtlige legekultur- Gåde vitser.

Har været på søgemaskinen igen. Fandt endenu en hjemmeside. Søg under google "børns vitser", og vælg det første link.
Der finder man inspiration til hvordan andre studerende, har valgt at lave deres blogprofil.
Der er b.la gådevitser.

Hønen
Hvorfor tør en høne ikke gå over vejen.... Fordi den er en kylling.

Zebraen og grisen
hvad får man, hvis man krydser en zebra og en gris.... Stribet flæsk.

Hesten
Viste du godt at en hest kan trylle.... Den spiser et æbel og så kommer det ud som en pære.

Børns mundtlige legekultur- "Alle børnene".

Søgte på nettet efter lidt inspiration, og fandt http://www.vitser.dk/.
Hjemmesiden indeholder mange vitser indsendt af b.la børn og unge.
På hjemmesiden er der b.la "alle børnene" - vitser jeg husker fra min barndom.
Børnene kan via leg med ord og rim, selv "opfinde" vitser.

Alle børnene havde hånden nede i blenderen, undtagen Bente, det var hende der tændte.
Alle børnene gik over den store vej, undtagen Oda hun blev kørt ned af en skoda.
Alle børnene kunne lide at skyde med pistol, undtagen Gert han vendte den forkert.
Alle børnene kiggede ing i vaskemaskinen, undtagen Knud, han kiggede ud!!